Postgraduate education

Citater fra musikfaglige kurser

,,

”Meget inspirerende! Udover de rent faglige input var undervisningen energisk, frisk og et godt indspark til at få nyt perspektiv. Flow-princippet er fantastisk! Det er en meget effektiv måde at bevare den høje energi (og koncentration) og derved undgå for meget larm. Børnene bliver fastholdt og kan langt bedre holde fokus. 1-2-3 Rotation er en rigtig god idé, og meget udviklende for ungerne (og gruppe-dynamikken!) Boost! Glimrende og supersjov metode! Alt i alt en super dag, som har hjulpet mig til at blive endnu skarpere i min undervisning! Tak!”

Karl Roos – Musiklærer i Charlottenlund

"Efter at have deltaget på Mads Pagsberg & Sille Schultz’s kursus, var jeg fyldt med inspiration til undervisning i musik i folkeskolen. For det første, fik jeg en ny synsvinkel på musikundervisningen, og for det andet – og ikke mindst – redskaber, som jeg kunne gå direkte hjem og anvende i musikundervisningen. Kurset gav mig redskaberne til at gøre alt det, jeg egentligt allerhelst ville lave i undervisningen, uden kaos, uden børn i venteposition og uden uro. Og ca. 2 uger senere kan jeg kun sige: det virker! Aldrig har musikundervisningen været så let at forberede, let at gennemføre, og energisk. Det er ikke bare sjovt og lærerigt for eleverne, men også for læreren. Jeg kan varmt anbefale kurset – det virker!"

Henrik P. Christophersen – Musiklærer på Pilegårdsskolen, Tårnby

”Som ny musiklærer var dette kursus virkelig en øjenåbner, for hvordan jeg kan skabe givende undervisning i en klasse med mange elever! Med de teknikker jeg har lært, igennem jeres kursus, kan jeg mærkbart øge kvaliteten i min musikundervisning! En helt ny måde at tænke musik på!”

Kenneth, Hårup skole, Århus

 

 

"Mads Pagsberg og Sille Schultz har nogle rigtigt gode og velfungerende metoder til, hvordan sammenspilsundervisningen kan kvalificeres, så alle elever rent faktisk spiller. Samtidig gør Pagsbergs og Schultzs store fokus på flow i undervisningen, at elevernes spillen og syngen dominerer timen frem for afbrydelser og rettelser.

De formidler metoderne på en positiv og engageret facon, der er vældig smittende, og når der gives kritik er den konstruktiv og på deltagerens niveau. Udover selv at prøve metoderne på hinanden, overværede vi Pagsberg og Schultz demonstrere metoderne i arbejdet med en klasse – og det virker!"

Uffe Englund, Sct. Annæ Gymnasium

,,

Musikfaglige kurser og undervisning

Musikpædagogik

Som underviser på musikvidenskab på Københavns Universitet og som musikpædagogisk konsulent, har jeg i de sidste 15-20 år haft som mål, at udvikle og videreformidle ny musikpædagogiske metoder, som kan gøre undervisningen i grundskole og gymnasium bedre, sjovere og mere overkommelig for underviserne.

 

Ventetid, kedsomhed, uro og konflikt

At lave sammenspil med 20, 25 eller 30 elever i grundskolen og på gymnasiet er traditionelt behæftet med en masse ventetid og elever der keder sig og derfor skaber uro. I kølvandet på uroen følger konfrontation, skælud og dårlig stemning, som på den ene side resulterer i at børnene får et dårligt møde med musikken og på den anden side, at underviseren undlader at lave sammenspil og evt. helt ønsker at skifte fag eller arbejde.

 

Aktivering, flow, synergi, styrkelse af selvforståelse og sociale relationer.

I mit arbejde med sammenspil har jeg sammen med kollega Cand mag. Sille K. B. Schultz, udviklet nye musikpædagogiske metoder der gør musikundervisningen til en positiv oplevelse for begge parter. Målet har været:

  • at alle elever er aktiveret hele tiden, dvs. ingen ventettid, ingen uro og ingen konfrontation.
  • at alle elever har deres egen unikke rolle og derfor føler ansvar og ejerskab for sammenspillet.
  • at alle roller er meget overskuelige hvilket giver eleverne en succesoplevelse.

1-2-3 rotation, sammenspil med krop og stemme og boost.

I "Sammenspilsbogen" er ovennævnte 3 metoder beskrevet sammen med 10 gode gennemprøvede sammenspilsnumre udformet efter leadsheet-rolleark metoden. Metoderne inkluderer alle elever og styrker de sociale relationer bl.a. igennem Cooperative Learning. I løbet af de sidste 5-6 år er hen mod 5-600 musikundervisere i grundskolen, på gymnasier, på seminarier og musikskoler blevet introduceret til metoderne på et intenst endags kursus og pædagogikken er skrevet ind i gymnasieskolens lærerplaner for musik.

 

Kurser

Kunne du tænke dig dig at du og dine kolleger kan blive inspireret sammenspil i flow, så kontakt mig og jeg kan sætte et kursus op, for musikundervisere i lokalområdet.

 

 

Litteratur

Nedenstående musikpædagogiske og teoretiske bøger er jeg forfatter eller medforfatter til.

Mads Jakob Pagsberg +45 28 44 88 07 mads@madspagsberg.dk Bank: Nordea Reg.nr. 2110 / Kontonr. 0718852986 CVR: 36106344